• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to footer

  • Home
  • Cases
  • Voice over database
  • Services
    • Mix & Master
    • Sound design
    • Music
  • FAQ
  • For speakers
    • Log In
    • Registrering
    • Scripts
  • Contact
  • en_USEnglish
    • da_DKDanish

FAQ

Hvad koster en speaker?

Det er meget svært at sige på forhånd, hvad en speaker koster. Men generelt kan man sige, at det bliver dyrere, jo mere kendt speakeren eller skuespilleren er. Vi arbejder med alle typer af speakere, både kendte stemmer og mindre kendte. En anden vigtig faktor i forhold til at beregne prisen for speaker er, hvor mange visningsrettigheder man har behov for til sin film produktion. Hvis filmen skal kunne vises på alle typer medier, TV, web, radio, biograf, in-store eller på et stadion så bliver det også dyrere, end hvis den blot skal bruges internt til feks en virksomhedspræsentation eller til et kick off møde. Vi påtager os meget gerne casting arbejdet, og finder den helt rigtige stemme til jeres film og budget, ligesom vi også meget gerne påtager os, at håndtere kontraktarbejdet med speakeren.

Hvad koster en speak optagelse hvis man selv stiller speaker til rådighed?

Hvis du selv ønsker at speake din film, eller hvis du selv har fundet en speaker du ønsker at arbejde med, så stiller vi blot studie og tekniker til rådighed. Her vil vi blot fakturere for timeforbruget. Vi vil meget gerne blande os i selve stemmeinstruktionen og hjælpe med, at teksten bliver formidlet bedst mulig. Så sig endelig til, hvis I ikke ønsker vores mening, så skal vi forsøge at holde vores mund 🙂

Hvad koster et musikstykke?

Ligesom når man forhandler om visningsrettigheder for speakere, gør det samme sig gældende når man skal købe et stykke musik. Vi ønsker at gøre denne proces så simpel og nem som overhovedet mulig, men da ingen film produktion er den samme, så må man forhandle om en rimelig pris for hver enkelt komposition. Du får en kontrakt på de aftalte vilkår, så du har sikret dig at du kan bruge musikken, på de medier du ønsker. Vi kommer altid gerne med et gratis bud på din opgave. Så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du gerne vil have vores idéer med på din produktion. Og vi kaster aldrig håndklædet i ringen. Vi bliver ved indtil du er tilfreds.

Vi har også et arkiv med en masse pre produceret musik, som du kan gå på opdagelse i og se om du kan finde noget efter din smag. Og her kan vi selvfølgelig også tilpasse, så det passer helt perfekt til din film.

Hvad koster det at få lavet sound design?

Vi elsker at få en film til leve med original sound design og har, foruden et kæmpe bibliotek af alverdens lyde, også en stor passion for at lave skræddersyet sound design, også kaldet foley, til din film. Vi giver gerne en fast pris på din opgave, så du undgår overraskelser. Alternativt kan du vælge at lade os arbejde på timebasis, hvis det er en mindre opgave.

Hvad er en OMF fil?

OMF står for Open Media Framework, og benyttes når man skal aflevere sin klippers lydarbejde fra vedkommendes timeline til et lydstudie. Herigennem får vi som lydfolk mulighed for at arbejde videre i en klippers lydarbejde direkte i vores maskiner.

Hvad er en AAF fil?

AAF står for Advanced Authoring Format, og benyttes ligesom en OMF fil, når video klipper skal aflevere sine lydspor fra sit klippeprogram til et lydstudie. Herigennem får vi som lydfolk mulighed for at arbejde videre i en klippers lydarbejde direkte i vores maskiner.

Kan i arbejde videre fra eksisterende .omf filer?

Ja.

Hvad er stems?

Stems er instrument grupper. Fx har en sang typisk en vokal stem, tromme stem, nogle instrument stems og en fx stem.

Kan i afslutte et eksisterende projekt selvom det ikke er lavet i pro tools?

Ja. Du skal blot sørge for at sende bounces eller stems af alle spor.

Skal jeg fjerne effekter inden jeg bouncer?

Når du bouncer dine spor, skal du fjerne alle effekter fra mastersporet. Hvis vi skal mixe dine spor, skal de være uden effekter, EQ og limiter.

Hvor høj skal lyden på en tv reklame være?

Som hovedregel afleveres alle TV masters i EBU R128 standard, hvilket er en måde at måle lydtryk over tid istedet for et såkaldt limiteret mix, hvor man blot fjerner dynamikken fra mixet og kæmper med at få det til at lyde så højt som muligt. Der er dog stadig nogle TV stationer, som stadig kun modtager limiterede mix. Men fortvivl ej, vi har helt styr på, hvad de forskellige medier modtager. Så oplys blot om stationerne i ønsker at sende til, så skal vi nok sørge for at I får de relevante mix.

Kan jeg sidde i studiet mens i laver mit projekt?

Vi er altid glade for at have vores kunder forbi. Det kan være en god måde for jer at have fingeren på pulsen når vi optager en speak, og spare med os på det kreative aspekt af lyden. Hyrer i os til at komponere eller lave sound design/foley er det ikke muligt at sidde med.

Hvor mange mix rettelser er inkluderet i prisen?

Som udgangspunkt uendelig. Vi sørger selvfølgelig for, at I ender op med et resultat I er glade for. Og vi har endnu ikke givet op på noget projekt. Så I kan være helt trygge ved at bruge os som lyd og musik partner. We won’t let you down!

HVor mange musikbud får man når man bestiller en original komposition hos Original Creators?

Når man hyrer os til at komponere et stykke musik, løser vi opgaven så alle er glade og tilfredse. Dette klarer vi som oftest i første forsøg, men skal der flere til, er dette selvfølgelig ikke et problem.

Kan i indspille flere speakere på samme tid?

Ja. Vi kan indspille op til 4 speakere ad gangen, hvilket gør det muligt for dem at interagere med hinanden.

Er der en garanti for at vi bliver tilfredse med slutproduktet?

JA! I al beskedenhed, har vi endnu ikke har haft en utilfreds kunde, og vi har altid kunne løse opgaverne vi har fået.

Hvor lang tid tager det at få optaget en speak?

Ofte kan vi levere indenfor meget kort tid. Men er det et stort projekt, hvor vi har speakere fra flere lande involveret, så kan det tage op til en uge at få alle speakere til at levere ind til os. Men de fleste opgaver kan vi levere dagen efter vi har modtaget brief.

Hvor lang tid tager det at få lavet sounddesign på en reklamefilm?

Vi bestræber os på at aflevere så hurtigt som muligt, men med kvaliteten som vigtigste pejlemærke. Vi kan altid arbejde flere folk på projektet, hvis det er vigtigt at dit projekt bliver hurtigt færdigt. Så giv os en realistisk tidshorisont, så skal vi nok sørge for at der bliver afleveret til tiden.

Hvor lang til tager det at få lavet et stykke musik til en reklamefilm?

Det er meget vanskeligt at komme med et præcist svar på dette. Hvis vi har et meget præcist udgangspunkt i form af en stil og en reference, så kan vi lave noget på ganske få timer. Men hvis vi skal opfinde en helt ny titelsang eller have et symfoniorkester i gang, så kan det tage flere uger. Så lad os estimere en realistisk tidsplan når vi kender dit behov.

Kan man købe fremførelsesrettighederne af jer?

Ja og nej. Desværre ikke direkte af os. Dette er i strid mod KODAs regler om ophavsret. Men vi har samarbejder med komponister, som er medlemmer af andre ophavsretsforlag, som har andre aftaler, og vi har tidligere løst opgaver for kunder, som ønsker det totale ejerskab over et stykke musik. Dette er dog ofte meget dyrt, da komponisten fraskriver sig alle rettigheder til værket på denne måde. Så lad os tage en dialog om jeres behov, og lad os finde den rette model til jeres projekt.

Hvad betyder editering og mix af speak?

Det er postproduktionen af en speakoptagelse. Her blander vi typisk de forskellige takes, da der kan være forskellige steder i speaken der sad i skabet på de forskellige takes. Så mixer vi det, og sørger for at speaken skærer igennem musik og lydeffekter, så budskabet når præcist frem til modtageren.

Laver i foley?

Ja. Og vi er vilde med det.

KAn i lave vores sound identity og lydlogo?

Ja. Vi elsker at formidle et brand-udtryk og -mål til lyd, og er eksperter i netop dette. Vi kommer meget gerne med oplæg på hvordan jeres brand kan lyde og hvordan man kan benytte lyd og musik til at fremelske essensen af jeres brand. Lige fra den helt simple afslutning på en film, hvor logoet bliver bakket op af en simpel musik stump til at udvikle store scores, som kan bruges af virksomheden når der skal kommunikeres på tværs af platforme til at give brandet en auditiv rød tråd. Vi sammensætter dog ikke playlister til supermarkeder eller tøjbutikker, da der findes firmaer der er langt mere specialiserede i dette, vi samarbejder dog meget gerne med disse.

Kan man leje jeres studier?

Nej. Vi anser os selv som specialister og studierne er blot vores redskaber til at levere god lyd og musik til vores kunder. Derfor fakturerer vi heller ikke for studiebrug, når vi leverer til vores kunder, men udelukkende for personen der laver lyden. Det synes vi er den rigtige måde at se vores services på. Man before machine.

Hvilke udstyr bruger i?

Vi arbejder i Pro Tools HD 12. Hertil Izotope, Waves, NI Komplete, Fabfilter, Antares, Melodyne, Output, Keyscape og meget mere.
Genelec 5.1 system, Dynaudio Lyd 8, Adam.
Vi optager i topkalibreret akustik og har et stort udvalg af markedets bedste mikrofoner fra moderne Neumann u87 til antikke rørmikrofoner.
Focusrite RED 7 1998 Preamp.

Laver i musik til spillefilm?

Nej. Vi har valgt at fokusere på et andet workflow, som kræver hurtig omstilling og et dag til dag baseret booking system. Dette harmonerer ikke med den ro og fordybelse det kræver i flere måneder at lave spillefilm. Vi laver dog flere TV produktioner og tager også gerne med på optagelser, så vi kan få den rigtige lyd med hjem.

Kan man få lavet et stykke musik med en kendt sanger?

Ja. Vi har mulighed for at skrive og producere musik, med artister på kryds og tværs af Danmarks major labels.

Kan man indspille en sang hos oc, selvom man ikke er professionel sanger?

Vi vil gøre alt for vores kunder, så står du og skal til polterabend og mangler et sjovt indslag, så giv os et kald, så skal vi nok diske op med et par sjove timer i studiet. Men det er også KUN fordi vi selv synes det er ret sjovt 😉 Så længe vi ikke gør det hver dag.

Kan i gen-producere eksisterende sange (soundalike)?

Ja. Ofte kan det dog svare sig at vi laver noget tilsvarende musik til jeres film, da det altid vil være langt billigere og nemmere at håndtere rettighedsmæssigt. Hvis I imidlertid har rettigheder til nummeret allerede, kan vi genproducere med anden vokal/uden vokal, eller noget helt tredje efter jeres ønsker. Sig blot frem, og vi kaster os over instrumenterne.

Kan i komme ud til os og optage speak dér?

Ja. Vi kommer gerne forbi jer med et mobilt studio. Det tager blot 10 minutter at sætte op. Vi skal blot sikre os et rum uden for meget støj og menneskemylder.

Instruerer i speakeren eller skal man selv stå for en udførlig vejledning?

Vi instruerer speakeren grundigt. Vi har mange års erfaring i speakoptagelser, så hvis I blot formidler hvad I ønsker til os, sørger vi for at speakeren leverer varen. Og vi tager hellere et take for meget end et take for lidt. Better safe than sorry.

Vi ved ikke hvilken type musik der skal bruges til vores reklamefilm. kan i hjælpe?

Vi hjælper altid gerne. Vi kan lave musik ud fra storyboards, final billedsider, eller blot en pitch. Men des længere I er med projektet, og des flere overvejelser I har gjort jer om musikken, des hurtigere kan vi ramme plet. Men lad os endelig være med i idéudviklingen, så kan vi skabe mirakler sammen.

Hvordan bliver jeg speaker?

Hvis du har en god speakerstemme, eller måske taler et andet modersmål, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi er konstant på udkig efter nye talenter. Find vores kontakt info øverst i menuen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvad er en god stemme prøve?

En god stemmeprøve er optaget i et lyddødt rum med en ordentlig mikrofon. Den har en smule komprimering og gerne hævet lidt i toppen af EQ spektret, så den bliver mere tydelig. Vi modtager helst højopløste mp3 filer mindst 160 kbps.. Lyder alt dette volapyk??? I så fald send os en indtaling på fra din telefon, så kan vi lave en stemmeprøve her i studiet, hvis vi kan bruge din stemme.

Hvor meget tjener man som speaker?

Hvis du har en helt unik stemme, som alle vil bruge, så kan du sagtens leve udelukkende af det. Der er flere danske speakere der har en fin indtægt på speaks. Men de fleste har dog andre indtægtskilder også.

Tilbyder i versionering / adaptions af reklame spots?

Ja, vi har mange års erfaring i at oversætte reklamefilm til flere sprog. Vi tilbyder at caste speakere på alverdens sprog, og sørger for at lægge os så tæt op af guidelinen som muligt. Vi kan også tilbyde at oversætte og lave nye skilte til billedsiden. Så vi kan stå for hele processen fra A – Z. Det eneste vi behøver fra jer er følgende:

  • Audio (Wav, aif, Aff, Aaf, OMF)
  • Main version / guide language. Typisk UK version.
  • Split tracks / stems (musik, voice over og VO separat).
  • Video
  • IT version (billed version uden tekster, men med billedrammer).

Alt. kan vi tilbyde at maske eksisterende tekst ud og lave nye i de ønskede sprog.

Tilbyder i dubbing af tegnefilm?

Ja, vi har mange års erfaring i dubbing og er gode til at instruere speakere til en bestemt karakter. Vi lytter på guide sproget og lægger os så tæt op af denne som muligt.

Hvad betyder adr?

ADR står for Automated Dialog Replacement.

LAver i adr optagelser?

Ja, vi har ofte store skuespillere forbi vores studier, som typisk har et stramt rejseprogram. Derfor giver det god mening at lave ADR optagelserne mens de er hjemme i Danmark eller er forbi København til et andet film shoot.

Har i isdn opkobling

Ja, vi kan godt koble op gennem ISDN. Men foretrækker dog i dag Skype til at connecte til andre studier.

Samarbejder i med udenlandske studier?

Ja, vi har aftaler med bla. Svenske, Norske, Finske, Amerikanske, Tyske, Engelske, Franske, Spanske, Italienske lydstudier. Vi arbejder tæt sammen med dem for at kunne tilbyde ekspertkompetence på hvert enkelt sprog, når vi eksempelvis skal versionere reklamefilm. Her kan vi tilbyde vores kunder at deltage direkte i optagelser på tværs af tidszoner og have speakere fra ind og udland til at arbejde simultant mens vi sidder her i Danmark og optager med eller har danske kunder her hos os.

Fik vi det hele med?

Helt sikkert ikke. Sig endelig til, hvis du har andre spørgsmål, så skal vi forsøge at besvare dem. Du finder vores kontaktinfo øverst i menuen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Footer

Connect

  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Important links

  • Log In
  • Registrering
  • Glemt password
  • Privacy policy

Original Creators

Rentemestervej 23
2400 København NV
VAT number: DK35516263
+45 53 666 777
+45 21 72 27 56